"Selvfølgelig skal det være en hånd på et håndklæde!" udtrykte Alf Levin, da han som elleve år og i femte klasse var med klassen på studiebesøg i Klässbols Linneväveri.

Alf var med klassen på studiebesøg i Klässbols Linneväveri, da han var elleve år og gik i femte klasse. Da de kom hjem til Liljenäs skole, fortsatte frøkenen Kerstin Walan: "Hvem bestemmer, hvad det skal være for et mønster?" Og hele klassen skulle sætte sig ned og tegne, hvordan de troede, et håndklæde ville se ud. Selvfølgelig skal det være en hånd, tænkte Alf. Han tegnede med sin egen hånd på et lille ternet ark i kollegieblokken. Skrev "Titel: Handuken" øverst og afleverede det til fruen. Så tænkte han ikke mere over det, før en uges tid senere ringede telefonen hjemme hos Alf. Mor svarede og da hun sagde det var fra linnedmøllen.
På den anden side af telefonen hed det sig, at linnedvæveriet tidligt havde taget godt imod mønsteret, men at det af forskellige årsager havde ligget i dvale i en årrække. Men Urban Johansson har endelig taget fat i hånden igen, tegnet den om, så den passer til et lille håndklæde og er begyndt at væve den.

Alf Levin, som 14-årig, forstod nok ikke, hvor stort det ville blive, fordi han kan måle sig med kendte navne som Astrid Sampe, der lavede håndklædet "Kökstrivsel" og Ingrid Dessau, der lavede Nobelklædet. Næsten hver dag får vi forespørgsler fra uddannede designere, som vil have os til at væve deres mønstre, men næsten alle får afslag, siger Urban Johansson. Men Alf Levin behøvede ikke engang at spørge.